mandag den 27. februar 2012

Skoleteknologisk Netværk i Vejle

Uddannelse & Læring deltager i Skoleteknologisk netværk. I den forbindelse besøgte netværkets koordinator og projektudvikler Steen Harder Ulrichsen Vejle 27. februar. Ulrich havde taget sin kollega, Lykke Brogaard Bertel, med. Lykke vil den kommende tid sætte fokus på udviklingsprojekter, seminarer og workshops på skoleområdet.




Ulrich og Lykke mødte bl.a. Henning Lauridsen (skoleleder på Højen Skole) og Uffe Carlsen (skoleleder på Grejsdal Skole) til en snak om samarbejdsmuligheder med skoler i Vejle Kommune. Noget af det, de talte om, var et øget fokus på ledelse af Den Digitale Skole samt den stigende interesse for mobile teknologier og hyperbærbare computere (fx iPads) på skolerne.

Skoleteknologisk Netværk er ikke kun for skoler. Der er også deltagere fra eksempelvis daginstitutioner.

Er du skoleleder eller leder af en daginstitution og vil vide mere: Kontakt Henning Lauridsen og Uffe Carlsen. Er du lærer eller ansat i en daginstitution og vil vide mere, så kontakt Mads Bo-Kristensen. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar