fredag den 16. marts 2012

Learning Lab i Skolegade

Learning Lab er et nyt tilbud til lærere, elever og skoleledere i Vejle Kommune. Det er et sted, hvor ny it og nye medier er i fokus. Her kan lærere, elever og ledere hente inspiration til arbejdet med Den Digitale Skole. 




I foråret 2012 tilbyder Uddannelse & Læring en række workshops i Learning Lab for lærere og elever, hvor eksperter vil introducere en eller flere teknologier, som deltagerne får mulighed for at udforske og afprøve. 




For at deltage skal jeres skole tilmelde en gruppe på 2-3 lærere og ca. 10 elever. Hvis I har en mediepatrulje på jeres skole, vil det være oplagt, at disse elever deltager i workshoppen, men andre elever med it-interesse kan også deltage. Måske vil I gerne starte en mediepatrulje? - Så kan I bruge denne dag som startskuddet.

Konceptet for workshopperne er:
  • Lyt og lær
  • Afprøv og eksperimentér
  • Giv feedback
  • Tag ny viden med hjem og spred den!
Det er gratis at deltage, men man skal tilmelde sig for at være med!
Læs mere og se programmet her.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar