tirsdag den 1. maj 2012

iPads besatte Learning Lab

Lærere og elever fra midtbyskolen mødte op til et Learning Lab plastret til med iPads. Uffe Carlsen, skoleleder på Grejsdal Skole, havde medbragt iPads til alle fremmødte. Eleverne fra midtbyskolen er en del af skolens fremtidige mediepatrulje og var derfor mødt til workshoppen "iPads i en skole i bevægelse".

Efter en kort introduktion til Apple TV kobler Uffe sin iPad på, så eleverne kan følge med i, hvad han laver.


Han fanger eleverne med det samme ved at vise en trailer til en ny "film", hvor eleverne selv var med og forklarer dem så om ideen bag iPads i undervisningen. Du kan se traileren, der er lavet i iMovie, herunder.



Uffe forklarer lærerne lidt om sikkerheden, rent økonomisk, ved at benytte mediepatruljer til at stå for opdatering og installation af apps.

Derefter sender han eleverne ud for at dyrke "idræt" og videofilme det. Han stiller dem en opgave, hvor de selv skal finde på en øvelse og filme det med en app, der hedder Just Dance 3 Autodance.



Efter en kort pause forsatte Uffe med at fortælle lige om iMovie og bad eleverne om selv at lave en film. Til sidst viste han app’en Prizmo - en app, der kan "scanne" tekst og derefter læse teksten op.



Der kan ses flere videoer og billeder fra workshoppen her, hvor du også kan se elevernes egne filmtrailers.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar