fredag den 31. august 2012

Line Sofie Krogh - ny praktikant i Uddannelse & Læring


Jeg er startet som praktikant i Uddannelse & Læring d.13. august, og jeg skal være her indtil sidst i december. 

De sidste fire år har jeg læst Medievidenskab på Aarhus Universitet, hvor jeg også har haft det, man så smukt kalder tværfaglig supplering, i form af et år på Informationsvidenskab. 
Mit interessefelt er derfor spændt ud mellem kommunikation, medier og it, men det er især kommunikation gennem (sociale) medier, der mest fanger min interesse. Det vil sige spørgsmål som; hvordan bruger vi medier til at kommunikere og lære med, hvordan formes vores kommunikation og opfattelse(sevne) af medierne samt en bredere forståelse af, hvad medier er, og hvordan man kan bruge dem i forskellige sammenhænge.

Mens jeg er i praktik i Uddannelse & Læring kommer jeg blandt andet til at have med vores Learning Lab at gøre. Det er blandt andet mig, man kan kontakte, hvis man gerne vil booke Learning Lab, eller hvis man vil deltage i efterårets oplæg – som i øvrigt snart vil blive offentliggjort under ’Learning Lab’ her på bloggen. Jeg kan kontaktes på lisok@vejle.dk.
Udover Learning Lab kommer jeg også til at beskæftige mig med andre aspekter af Vejle Digitale Skoler og digitalisering.

På et knap så fagligt plan er jeg 23 år gammel og bor til daglig i et rækkehus i en lille by, Trige, udenfor Aarhus sammen med min kæreste og tre søde katte. Når jeg ikke studerer eller er i praktik beskæftiger jeg mig med alt hvad der rør sig indenfor social media og så er jeg begyndt at kigge lidt på affiliate marketing og SEO (Search Engine Optimization). Apropos sociale medier kan du selvfølgelig finde mig på +Line Sofie Krogh (Google+) og på www.facebook.com/linesofiekrogh.

onsdag den 29. august 2012

Vejle, Billund, Silkeborg og Favrskov Kommune

Vejle og tre andre kommuner er gået sammen med Microsoft i et 2-årigt projekt om at sætte fokus på elevers deltagelse i it-patruljer. Flere og flere skoler - også i Vejle Kommune - etablerer it-patruljer, hvor elever hjælper og inspirerer lærere og andre elever til at anvende it i undervisningen.


Projektet forberedes i efteråret 2012 og løber af stablen i 2013. Hensigten er på tværs af kommunegrænserne at inspirere eksisterende og kommende it-patruljer til tænke i, hvordan de kan støtte og udvikle læring med it blandt elever og lærere på deres skoler. Et af projektets initiativer vil være at arrangere toolcamps, hvor it-patruljer mødes, inspirerer og dyster mod hinanden.

Mere information følger på denne blog.

lørdag den 25. august 2012

iPad i 100 dage på Vejle Midtbyskole

Torsdag d. 23. fik hver elev 7. klasse på Vejle Midbyskole en iPad. De fik den som led i det pædagogiske forsknings- og udviklingsprojekt "iPads i en skole i bevægelse: Mine første 100 dage med iPad". Se omtalen af projektet her på bloggen.  Se brev og folder til forældrene. Se alle billederne fra uddelingen

Fremover vil du kunne følge med i projektet på bloggen http://ipadsvejle.skoleblogs.dk/  På bloggen vil du kunne følge projektet via ugentlige blogindlæg fra projektets forsker, Bente Meyer, og beretninger fra elever og lærere.

Dan Skjerning, formand for BFU, holdt tale og uddelte iPads 

Henrik Havnsgaard Christensen, afdelingsleder 

Hans Aa. Sørensen, Vicechef for Uddannelse & Læring, holdt tale

Eleverne i 7. klasse lige før de skulle igang med deres nye iPad

Bente Meyer, Lektor og ph.d., Aalborg Universitet

Se alle billederne fra uddelingen her.

DR P4 Trekanten interviewede Henrik og Bente om projektet. Se omtalen. Se evt. også artiklen i Vejle Amts Folkeblad 80 elever får iPads med hjem.

Se indslag på TV Syd 5. september

søndag den 19. august 2012

Dansksimulator i 3D fra Vejle


Thomas Kryger Hansen, udviklingskonsulent i VIFIN og projektleder for udviklingen af 3D online læringsmiljøet Dansksimulatoren har sendt dette indlæg:


1. oktober 2010 begyndte udviklingen Dansksimulatoren, en online talegenkenderbaseret sproglæringsplatform til brug for udlændinge der skal lære dansk på de danske sprogcentre. Dansksimulatoren, der modtog støtte fra Fonden For Velfærdsteknologi, havde til primært formål at kunne skabe besparelse og effektivisering i undervisningen, uden at gå på kompromis med den eksisterende kvalitet. 



Dansksimulatoren er nu blevet aftestet og evalueret på 3 danske sprogcentre over en 6 måneders periode. Den endelige rapport, udarbejdet af UNI-C, en styrelse under Ministeriet for Børn og Undervisning, konkluderer at Dansksimulatoren er i stand til for det første at skabe besparelser, men også bliver rigtig positivt modtaget af brugerne.Hent rapporten her. Du kan også hente en sammenfatning af rapporten her.

Adgang til Dansksimulatoren kan fra 1. august 2012 ske via abonnement gennem VIFIN

Besøg Dansksimulatorens hjemmeside

Besøg Dansksimulatorens Facebookgruppe

Mobil Efteruddannelse

Se oplæg og få indtryk fra den afsluttende konference i projekt Mobil Efteruddannelse 14. august.


Lektor, PhD, Morten Misfeldt, Aalborg Universitet, Kbh

tirsdag den 14. august 2012

Brug Learning Lab

Oplæg om Learning Lab for konsulenterne i Skolegade 

  • Learning Lab blev indviet 26. marts 2012. Se fotos fra indvidelsen
  • Indretning og it
  • Workshops, aktiviteter og "digi docs" fra marts til juni. Se dem her på bloggen (søg "Learning Lab")
  • De kommende måneders workshops m.m. 
  • Nye muligheder for at booke og se reservationer af lokalet. 


Hvad kan I som konsulenter bruge Learning Lab til?
  • Deltagelse i workshops / dele af workshops 
  • Særligt tilrettelagte workshops / aktiviteter med it (indblik, færdigheder, it-pædagogik)
  • Tilrettelæggelse af workshops (it, indskoling, inklusion, dansk som andetsprog, m.m.). 
  • ...
PlayAlive med  børn i Learning Lab

mandag den 6. august 2012

Invitation til dagtilbuddene i Vejle Kommune

Der foregår en masse læring andre steder end i skolen - ikke mindst i kommunens dagtilbud. Derfor inviteres kommunens 40 dagtilbud til at deltage i netværket Vejle Digitale Skoler.

Netværket vil kunne inspirere dagtilbuddene, når de vil i gang med en ny læringsteknologi. Det kan være iPads, smartphones, smartboards eller ganske almindelige computere. Dagtilbuddene får adgang til netværkets viden og arrangementer. Netværket vil kunne hjælpe dagtilbud med, hvordan de kommer i gang med at bruge ny teknologi til sprogstimulering, skoleforberedelse mv. Måske er medarbejdere og børn/unge interesseret i, hvordan de kan finde rundt i junglen af digitale læringsspil. Det kan man alt sammen hente idéer og hjælp til i netværket.  



Se hele invitationen HER


Se evt. også indlægget "Videndeling i tværinstitutionelle samarbejder" på bloggen e-ledelse
Vejle Digitale Skoler er en del af Skolen i Bevægelse