onsdag den 19. september 2012

Smartphones til Spotlight Festival

Spotlight er en årlig tilbagevendende kulturfestival i uge 38 for, med og af børn og unge i Vejle Kommune.

Temaet for årets Spotlight Festival er "En anderledes verden" - og det skal forstås så bredt som muligt. Andre verdener kan både tænkes i forhold til ens egen verden rent geografisk, kulturelt og samfundsmæssigt.  Det kan også tænkes i forhold til at udfordre sit eget tankefelt ved at bruge fantasi og forestillingsevne og forestille sig helt anderledes verdener, end dem vi kender til - og det er kun fantasien, der sætter grænsen.

Til Spotlight 2012 vil det være muligt at se ind i en anden  verden - en verden som ikke længere er, som den var engang. Dette er muligt gennem moderne teknologi og smartphones.


Mærk suset fra Vejles historie

Få et kig ind i historien med billeder, film og tekst på smartphone eller tablet og oplev stederne, som de ser ud i dag samtidigt.  Vejle Stadsarkiv og Vejle Kommunes Sundhedsafdeling har lavet to mobile ruter i Vejle: En 5,3 km. lang rute i Vejles ”Vilde Vest” Vestbyen og en lille rute for de mindste  i Vejle midtby, hvor du kan høre historier om røvere, midgårdsormen og meget andet.

Hvis du selv har en smartphone eller tablet, skal du hente Endomondos gratis-app i App Store eller i Google Play. I forbindelse med Spotlight kan du booke en smartphone hos lindk@vejle.dk.

Vejledningen til, hvordan du bruger app’en, findes: her

Du kan vælge mellem:

  • Mobilbyvandring i en anderledes verden – rettet mod børnehavebørn
  • Vestbyen – en mobil byvandring – fra 6. årgang og op


Ingen kommentarer:

Send en kommentar