onsdag den 5. september 2012

Temadag om Den Digitale Skole 19. november

Teamdag for skoleledere, it-konsulenter og læringscentermedarbedejdere  19. november kl. 8.30 – 15 i Spinderihallerne.

Strategien ”Den Digitale Skole” nærmer sig sit første år. Den blev vedtaget i Børne- og Familieudvalget i oktober sidste år.  Skolelederne i Vejle Kommune inviteres til en temadag om Den Digitale Skole sammen med skolens it-vejleder og en læringscentermedarbejder.



Professor Birgitte Holm Sørensen kommer og deler sin viden om pædagogisk it med os. Skolerne får mulighed for at fortælle og vise eksempler fra konkrete erfaringer med Den Digitale Skole. Flere og flere skoler i Vejle kommune har nemlig allerede konkrete erfaringer med strategiens 7 temaer (Klik på ovenstående billede og se de temaerne). 

Temadagens indhold og organisering


Skoler byder ind med oplæg på dagen. Vi ved allerede, at der arbejdes med  iPads, mobiler, smartboards, spændende og nyttige programmer, læringsplatforme, nye organisationsformer, it-patruljer, praksisnær kompetenceudvikling, digital ledelse og meget andet.  

Hvert oplæg får 20 minutter. Hvis der er mange, der melder sig, vil  dagen blive organiseret på en sådan måde, at så mange som muligt kommer til.  Det er muligt, at en del af dagen bliver tilrettelagt som hands-on, hvor deltagerne kan prøve noget af det, skolerne arbejder med. 

En skole, der er interesseret i at deltage med oplæg / demonstration, kan sende en mail til Line Krogh, der er praktikant i Uddannelse & Læring. Skriv 5-10 linier om 1) hvad I vil fortælle / vise 2) hvordan det har haft betydning for elever og lærere på jeres skole og 3) hvilke fremtidige pædagogiske muligheder I ser i denne teknologi for skolen . Har I spørgsmål, så kontakt Mads Bo-Kristensen

Processen frem til d. 19. november
  • 6. september: Skolelederne præsenteres for dagen og konceptet på skoleledermøde. 
  • 3. oktober: Deadline for tilmelding af skole til oplæg / demonstration  (Forslag sendes til Line Kroghh,  Uddannelse & Læring). 
  • 1. november: Temadagens program sendes til skolelederne 
  • 19. november: Temadag Den Digitale Skole, Pakkeriet i Spinderihallerne i Vejle.  

Temadagen foregår i "Pakkeriet" i Spinderihallerne

Ingen kommentarer:

Send en kommentar