tirsdag den 11. december 2012

Formel og uformel kompetenceudvikling 2012

Uddannelse & Læring i Vejle Kommune har i 2012 iværksat en række tilbud om digital kompetenceudvikling for pædagogisk personale i kommunen (lærere, pædagoger, ledere). Det har  været  både  formelle tilbud (oplæg, kurser, workshops) og uformelle tilbud (læring gennem kommunikation og videndeling i fysiske og virtuelle netværk, herunder blogs og andre videndelingsplatforme).



Tilbuddene i 2012 har omfattet: 
  • 31 workshops i Learning Lab (april - november)
  • En række korte lokale kurser og oplæg
  • Inspiration til “praksisnær digital kompetenceudvikling” på skolerne (bl.a. via bloggen Digital Kompetenceudvikling )
  • Den Digitale Skole (kursus for spydspidslærere på 6 skoler)
  • Kommunikation og Web
  • Web 2- Beviset (i samarbejde med CFU)
  • Uddannelse af spydspidslærere på Vejle Midtbyskole
  • Undervisningsteknologi i Bevægelse - kompetenceudvikling (VIFIN, CSV og Ungdomsskolen)
  • Temadag om Den Digitale Skole for skoleledere, it-vejledere og læringscentermedarbejdere
  • Temaeftermiddag i samarbejde med Skoleteknologisk netværk: “Vejle Digitale Skoler”
  • Teknologi med omtanke (huskunstner-forløb med elever og lærere på tre skoler i efteråret 2012)
  • It-patruljer på flere og flere skoler, hvor elever bl.a. underviser lærere i brug af it.
  • Det Mobile Vejle – et netværk om mobil information, vejledning og læring
  • Konference og workshops om mobilen i undervisningen
  • Skoleteknologisk netværk (møder og arrangementer med invitation til og deltagelse af skoler)
  • Skoler og læreres deltagelse i Microsofts pædagogiske netværk
  • Seminarer og konferencer udenfor Vejle Kommune - formidlet af Uddannelse & Læring
  • Information og opdatering på det digitale område via Læringscenterkontorets blog
  • Online information og interaktion via Fællesnet Vejle
  • Online information og mulighed for interaktion via Vejle Digitale Skoler + Vejle Digitale Skoler på Facebook.
En række af disse tilbud er blevet til i samarbejde med VIFIN

Herudover foregår der kompetenceudvikling, som skolerne selv eller sammen har taget initiativ til. Et eksempel herpå er it-ledernetværket, som skoleledere har etableret på tværs af kommunens skoler. Et andet er Ungdomscenter Vejles samarbejde med Aalborg Universitets om faglige moduler i Masteruddannelsen i IKT og Læring (MIL)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar