onsdag den 24. april 2013

Pædagoger og dagplejere blev digitalt bevidste i Learning Lab

Holdet var fuldt booket, da Learning Lab i torsdags holdt oplæg om digital bevidsthed i daginstitutionerne.

Pædagoger, dagplejere og medhjælpere fra daginstitutioner i Vejle Kommune var mødt op i Vejle Kommunes Learning Lab for at høre og snakke om implementering og håndtering af digitale medier i daginstitutionerne.

Hvilke færdselsregler må børnene kende, når iPad, kamera, webkamera og computer bliver brugt som pædagogiske redskaber og legetøj? Hvordan kan den entusiastiske unge medarbejder, der gerne vil implementere digitale medier over hele linjen, gå i givtig dialog med den ældre pædagog, der sværger til de gamle pædagogiske værktøjer, som altid har virket?

Maja Schurmann

Deltagerne fik sat ord på personlige udfordringer og deres institutioners udfordringer i forhold til det digitale felt. Der blev også givet gode råd og konkrete eksempler. Alt sammen var med til at give større perspektiv og refleksion over, hvorfor og hvordan man implementerer digitale medier i daginstitutionen.

Arrangementet sluttede ganske stille – deltagerne var fyldt op af nye tanker, viden og perspektiver. Men hovederne kørte, og flere satte ord på en stor begejstring for dagen. De fortalte, at de nu var klar til at gå hjem og tage konkret fat.
Nogle ville hjem og arrangere et lignende oplæg i deres institution, så forælder og pædagoger kunne få en dialog om digitale medier, før institutionen ville indføre dem.  Andre ville i gang med konkrete aktiviteter med forskellige medier. Andre igen ville lave en mediepolitik, før de indførte medierne.

Vil du som lærer, pædagog eller leder låne Learning Lab i Skolegade 1 i Vejle til et konkret arrangement? Så kontakt Anne Merete Linde.

Se alle arrangementer i Learning Lab i foråret 2013

Vil du vide mere om oplægget Digital bevidsthed i daginstitutionerne fra kidsandmedia dk? Eller vil du høre om muligheder for selv at få et oplæg ud til din institution, samling af dagplejere, skole eller SFO? 
Kontakt Maja Schurmann på 87 26 35 36 eller maja@kidsandmedia.dk

Ingen kommentarer:

Send en kommentar