onsdag den 3. juli 2013

Digitale skoler går online

Hvorfor altid mødes fysisk, når man holder møder eller er på kursus? Kan man forestille sig, at medarbejdere på skoler, der ligger på forskellige adresser, holder (nogle af) deres møder online? Kunne man tænke sig, at elever med et specifikt projektemne, gik online og fik vejledning af en særlig kyndig lærer på en anden skole?

Adobe Connect

VIFIN er gået sammen med  Uddannelse & Læring i Skolegade og fire skoler i et partnerskab om anvendelsen af online platformen Adobe Connect. De fire er Grejsdal Skole, Ungdomscenter Vejle, Smidstrup-Skærup Skolen og Firkløverskolen.

Fokus på videobaserede møder, webinarer, undervisning og læring vil blive en af de næste store pædagogiske og organisatoriske landevindinger for Den Digitale Skole. Det skal ses i relation til konstant øget båndbredde og stigende mental åbenhed overfor online møder (fx Skype), online kompetenceudvikling (fx webinarer - som den Mølhølm Skole lavede om BYOD), fleksibel online undervisning og læring.

Partnerskabet deles om udgifterne til et abonnement på Adobe Connect. Hensigten med partnerskabet er at afprøve og få konkrete erfaringer med videobaseret online kommunikation, undervisning og læring (som Adobe Connect giver mulighed for). VIFIN bliver tovholder og står for den tekniske og pædagogiske sparring af deltagerne.

Første workshop afholdes 26. august i Learning Lab. Her vil det være Niels Ole Ankerstjerne og Anne Charlotte Petersen, der præsenterer de teknologiske og pædagogiske muligheder.

Kristian Pedersen, skoleleder på Mølholm Skole holder webinar i Adobe Connect 

2 kommentarer:

  1. Hvilke funktionaliteter gør at I vælger Adobe Connect frem for gratis alternativer?

    SvarSlet
  2. Hej Thomas. Vi har vurderet, at Adobe Connect er et af markedets bedste. Vi har brug for bl.a. optage- og whiteboard-funktioner. Disse og andre funktioner giver de "gratis" web-konferencesystemer ofte ikke adgang til. Men hvis man lader sig overtale til en opgradering fra freemium- til premium-versionerne, kan man få dem. Mod betaling.

    SvarSlet