tirsdag den 10. september 2013

QR-workshop for SFO i Learning Lab

En typisk Mobistick (QR-kode)
Mandag den 9. september blev der i Learning Lab afholdt en workshop med fokus på digitale medier og bevægelse i SFO'en. QR-workshoppens mål var, at give deltagerne en forståelse af platformen Mobisticks samt vise dem, hvordan man hurtigt og nemt kan lave 'QR-skattejagter', som benytter:
  • Links
  • Tekst
  • Foto
  • Video
  • Lyd
  • PDF'er

En 'mini-skattejagt' introducerede QR-koderne.


Samtidig fik deltagerne en introduktion til, hvordan Googles applikationer fungerer. Disse giver nemlig en række 
muligheder for, at digitale medier og bevægelse kan gå op i en højere enhed, eksempelvis igennem en skattejagt.

Yderligere bød workshoppen på en gennemgang af nogle applikationer, som både kunne være relevante for pædagoger og børn. VIFINS Jacob Knudsen og Niels-Ole Ankerstjerne fremviste bl.a. applikationer, som optager f.eks. en lyd eller en video og derefter kan tilføje en effekt. 

Nedenfor er listet nogle af de applikationer som blev nævnt (til inspiration): 
  • Paper Camera (en app, der omdanner billeder til streg-tegninger)
  • Action Movie Fx (en app, som giver dig mulighed for at tilsætte effekter til dine videoer)
  • Strip Designer (en app, der gør det muligt at lave din egen tegneserie)
  • Cam Scanner (en app, som gør det muligt at scanne f.eks. fysiske papirer)
  • Super 8 (en app, der omdanner telefonens kamera til et super8 kamera)
  • Videostar (en app, som gør det muligt at optage en musikvideo)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar