mandag den 30. juni 2014

Flipped Lerning - mere end bare video

Ny bog

Flipped Learning – mere end bare video, af Roland Hachmann og  Peter Holmboe

Flipped Classroom og Flipped Learning er to superaktuelle begreber i den danske og internationale undervisningsverden i øjeblikket. Det handler bogstaveligt talt om, at læring bliver vendt på hovedet. Mange danske folkeskoler og ungdomsuddannelser har allerede taget de nye læringsmetoder til sig, og det vil med stor sandsynlighed være med til at ændre de traditionelle undervisningsmetoder fremover.


Flipped Learning er et begreb, som kan være relevant for alle, hvad enten man har skolesøgende børn, selv sidder på skolebænken eller er underviser. I et ’flippet’ læringsrum vendes undervisningen populært sagt på hovedet, og der byttes om på forholdet mellem de aktiviteter, der foregår i undervisningstiden, og hjemmearbejdet. I stedet for at underviseren gennemgår stoffet i timerne og giver eleverne lektier for derhjemme, bliver eleverne fx bedt om at se en video om det emne, der skal læres, som forberedelse til undervisningen. I undervisningstiden har underviseren så mulighed for at svare på spørgsmål og hjælpe eleverne med at forstå stoffet. Ud over at denne metode giver underviseren bedre mulighed for at hjælpe eleverne, gør den det også muligt for forældre bedre at se og forstå, hvad det er, deres børn arbejder med i skolen.

Roland Hachmann og  Peter Holmboe har i mange år beskæftiget sig med læring, uddannelse og it på mange niveauer. Forfatterne siger selv, at de med bogen ønsker at præsentere en tydelig skelnen mellem Flipped Classroom og Flipped Learning – set i en dansk skoleoptik. Begreberne sættes i relief til dansk skolekontekst og de læringstraditioner, vi bygger undervisningen på.

Bogen er overkommelig både i forhold til pris og sideantal - 149 sider til 149 kroner (men kun til 11. juli, hvor forlagets intropris øges til normalpris).

Bogen kan købes direkteved forlaget


Så hvis du mangler lidt relevant og indholdsrig sommerferielæsning, så er denne bog et bud.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar