onsdag den 17. september 2014

Digital Post på skoleskemaet


Elev logger ind med sit NemID for første gang.
Fra 1. november bliver digital kommunikation mellem borgeren og det offentlige obligatorisk. I den forbindelse er der et større arbejde med at informere borgerne om hvad Digital Post er, og hvordan det fungerer. Der er flere og flere der tilmelder sig, men der er stadig et stykke vej endnu.

Interessant for tilmeldingen til Digital Post i Vejle Kommune er, at særligt de yngre borgere har en dårlig tilmeldingsgrad end de ældre. De 15 til 24-årige er målt på tilmeldingsgrad over gået af samtlige aldersgrupper mellem 25 og 74 år. Det er således kun gruppen af borgere over 75 år der har en dårligere tilmelding en de 15 til 24-årige, der ellers ofte omtales som digitale indfødte.

Fordi tilmeldingsgraden for de yngste er relativt lav er det et indsatsområde for Vejle Kommune. Kommunens indsats har to formål, det første at forbedre den føromtalte tilmelding, det næste formål er, at forbedre de unges forståelse af hvordan kommunikation med det offentlige foregår, og hvorfor der er vigtigt. Derfor vil der i uge 40 og 41 blive undervist i Digital Post i kommunens skoler.

Undervisningen af skoleeleverne er allerede begyndt, således er eleverne i 9. klasse på Ødsted Skole og Vinding Skole blevet undervist i Digital Post og viden om det offentlige. Undervisningen fungerede fint, og underviseren fandt det relevant for eleverne, at indgå i denne form for undervisning.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar