torsdag den 27. november 2014

En ny folkeskole - understøttet af it

26. november afholdt KL konference om de store ændringer der både er sket, og vil ske, i den danske folkeskole, som følge af den teknologiske udvikling.

KL præsenterede det fælleskommunale brugerportalsintiativ. Brugerportalen har til formål at skabe bedre kommunikation mellem lærere og elever samt skole og forældre om elevernes læring og trivsel. For eleverne skal portalen været et sted, hvor de samlet kan få adgang til læringsforløb, mål, opgaver, og dele materialer mellem hinanden.

Der arbejdes endvidere på at skabe fælles standarder for kommunikation mellem programmerne der anvendes i skolen, således at det bliver lettere at skifte leverandør og at programmerne kan tale sammen.

Konferencen bød på mange oplæg både tekniske, teoretiske og praktiske. UC syddanmark og Nationalt Videncenter for Læring bidrog med en teoretiske vinkel, mens Århus, Odder og Vejle Kommune gav eksempler op håndtering af digitalisering i praksis.

Fra Vejle Kommune holdt direktør i Børn & Unge, Claus Svold, oplæg om hvor langt kommunen er med forberedelserne til brugerportalen og hvordan vi både i administrationen, skolerne og lærerne har arbejdet med nogle af de bagvedliggende systemer.
Claus Svold  beskrev blandt andet digitaliseringen, som det største teknologiske kvantespring i folkeskolens historie.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar