mandag den 3. november 2014

"Maker" bevægelsen

Mark Hatch er direktør for TechShop i San Francisco og i  mange andre amerikanske byer, hvor disse teknisk og teknologisk avancerede medborgerhuse etableres. Mark Hatch er en del af den såkaldte maker- eller D.I.Y.-(Do-It-Yourself) bevægelse, hvor enhver med en god idé, kaster sig over prototypefremstilling, testning, deling og forfinelse af idéen. TechShops er stedet, hvor enhver kan gøre det - med alle tænkelige værktøjer (både analoge og digitale). Mod et mindre beløb i medlemsskab.

Hatch har skrevet en bog om sine erfaringer med at etablere TechShops, der benyttes af både borgere og virksomheder til at udvikle og virkeliggøre idéer. Flere store firmaer er opstået i miljøet - og vender tilbage for at udvikle nye idéer og produkter.

Klik her og se de første sider i bogen, der indledes med et "manifest", som indeholder ni principper eller regler for " (...) innovation in the new world of crafters, hackers and tinkerers" (innovation i en ny verden af håndværkere, hackere og 'tinkerer', dvs. 'nørklere'). En vidunderlig bog, som helt sikkert vil kunne inspirere de fablabs, som nu opstår i Vejle Kommune. I Spinderihallerne og lokalt på skolerne (omkring bl.a. faget "håndværk & design").

"The Maker Movement Manifest" vil kunne lånes gennem den kommunale fællessamling i løbet af november måned.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar