torsdag den 18. december 2014

Vi er flyttet sammen med Skolereformvejle.dk

I 2015 lægger Vejle Digitale Skoler indlæg og nyheder på Skolereformvejle.dk. Det er en fælles side for alle områder i Uddannelse & Læring. Bloggen "Vejle Digitale Skoler" bevares, fordi den indeholder en masse ressourcer, og dokumenterer, hvordan skolerne i Vejle Kommune er blevet digitale. Siden opdateres altså ikke med nyheder mv.

Udviklingen af it i folkeskolen går stærkt, og der er sket meget 
siden Vejle Digitale Skoler blev lanceret i 2011. Med udgangen af 2015 er vi i mål med strategien "Den Digitale Skole". I januar 2015 går vi igang med at formulere strategien for it på skoleområdet 2016-20. 

It er blevet en integreret del af skolens hverdag. Jf. Skolereform og nye Fælles Mål.  Det giver ikke længere mening at  tale om it som en særskilt disciplin i skolen. Vi skal stadig have et stærkt fokus på it, og det er rigtig vigtigt, at it optræder sammen med alle andre områder i skolen. Derfor er det også naturligt at Vejle Digitale Skoler nu flytter til Uddannelse & Lærings fælles hjemmeside.

Indholdet af artiklerne på Vejle Digitale Skoler vil ikke ændre sig som følge af skiftet, men det vil blive lettere for læseren at følge med i hvad Uddannelse og Læring ellers har af spændende projekter.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar